Nyt fra byggepladsen: Historiske fund under den lette nedrivning

29. september 2025

Der er sket meget bag byggepladshegnet over sommeren, så herunder følger en opdatering, som tæller en næsten færdig let nedrivning, vilde historiske fund samt en udsmykning af hegnet omkring byggeriet med historiske nedslag.

Uforudsete forhold skubber tidsplanen en smule

Indvendigt er den lette nedrivning – den såkaldte soft strip – godt i gang i bygningerne, hvor ikke-bærende elementer som sænkede lofter, gulve og installationer fjernes nænsomt. Uforudsete forhold over sommeren har skabt en lille ændring i tidsplanen, og den lette nedrivning forventes afsluttet i oktober 2025.

Især de seneste 150 år som bankkvarter kan ses på den indvendige nedrivning, fortæller projektdirektør Glenn Jaes:

”Jeg vil tro, vi har fundet tusindvis af kilometer kabel – som vi skal sortere og finde ud af, hvor fører hen. Det er et stort puslespil, som tager tid at få på plads,” siger han og fortsætter:

”Det er ganske normalt, at vi oplever en ændring i tidsplanen, når nedrivningen går i gang. Det er ikke altid, at inventar tager sig ud som forestillet, og derfor er vi også beredt på, at overraskelser kan opstå undervejs.”

Som en skattejagt: Skjult marmortrappe og loftsmaleri

Bygningerne, der er over 200 år gamle, er gennem tiden blevet ændret og tilført nye lag, hvilket betyder, at man undervejs er stødt på alt fra ældre installationer til skjulte arkitektoniske perler.

”Vi fjerner stort set alle installationer for at komme ind til de rå konstruktioner. Undtaget er varmeanlæggene, som vi holder i drift, så bygningerne kan holdes varme under hele processen for at muliggøre bevarelsen af følsomme eksisterende områder,” forklarer Glenn Jaes og understreger samtidig en respekt for de bevaringsværdige ejendomme:

”Hele ombygningen foregår med stor respekt for, at vi har at gøre med fredede bygninger, som er en del af vores fælles kulturarv, og derfor går vi nænsomt til værks med nidkærhed for den høje arkitektoniske kvalitet og de historiske detaljer.”

Historiske fund får nyt liv

Og det har da heller ikke været helt kedeligt at gå i gang med den lette nedrivning.

I kælderen under Peschiers Palæ (Holmens Kanal 12) har man nemlig afdækket en gammel marmortrappe, som var skjult bag en masse installationer. Trappen fremgår af de oprindelige tegninger og har længe været planlagt til genetablering, men viste sig overraskende velbevaret. Kun mindre reparationer og et nyt gelænder er nødvendigt. Når dørene åbnes til Laksegade Kvarteret, vil den restaurerede trappe være hovedadgang til et nyt kantineområde.

Også på 1. sal i Peschiers Palæ (Holmens Kanal 14) er der gjort et spændende fund. Her har man fjernet et nedhængt gipsloft og opdaget et næsten intakt loftsmaleri, beliggende i den gamle banksal og oprindeligt fra palæets opførelse. Det skal nu restaureres og bringes tilbage til sin oprindelige pragt, så det i fremtiden kan blive en del af indretningen.

”Det er den rene skattejagt, hvor vi har de oprindelige tegninger af bygningerne at gå ud fra og må gå forsigtigt frem, når vi fjerner det nyere inventar. Det er en vigtig påmindelse om, at vi arbejder med bygninger, der har historie og sjæl, som vi skal værne om,” siger Glenn Jaes.

Alt dokumenteres, så arkitekter og ingeniører har det nødvendige grundlag for de næste faser i totalentreprisen.

Laksegade Kvarterets historie vækket til live med hjælp fra Københavns Museum

Over sommeren er hegnet omkring byggepladsen blevet udsmykket med historier om Laksegade Kvarterets mere end 400 års historie.

Københavns Museum har hjulpet med at udvælge og faktatjekke, hvilke historier der skulle fremhæves på hegnet. En opgave, som museumsinspektør Trine Halle var glad for at få på sit bord:

“Det er vigtigt at fortælle byens historie, fordi vi skal kende den by, vi bor i. Det lyder måske banalt, men når vi kender historierne om det som omgiver os – bygninger og gademiljø – så kender vi vores historie. Og når vi kender vores historie, bliver vi bedre til at passe på den,” fortæller hun og fortsætter:

”Det er dejligt, at noget så praktisk som en afskærmning for en byggeplads bliver brugt til at formidle en lille bid af Københavns historie og forhåbentlig giver de forbipasserende lyst til at stoppe op og læse med.”

Mange kapitler i kvarterets historie

Laksegade Kvarterets historie rummer mange lag, hvor kvarteret omkring Laksegade gennem årene har dannet ramme om store milepæle i historien. Området husede engang mange boliger for søens folk med værtshuse, liv og leben til følge. Senere blev Laksegade et mere stille kvarter på grund af de mange banker, som fandt til i området.

En af de historier, som fremhæves på hegnet, er den om Skipperboderne. Området gik faktisk forud for, at Nyboder blev bygget:

”Her lå engang Skipperboderne – en klynge af huse, hvor flådens officerer boede, når de ikke var på havet. Husene var små og beskedne og passede til ejere, der ofte var væk hjemmefra over længere perioder. Kongen skulle bruge flere boliger til de mange officerer i flåden og deres familier, og Christian IV lod derfor i årene 1631 til 1641 Nyboder opføre. Det betød, at officererne med tiden forlod kvarteret og i stedet flyttede ind i Nyboder. Skipperboderne i Størrestræde gik tabt i branden i København i 1795, og Størrestræde blev en del af Holmens Kanal i 1877,” fortæller Trine Halle og afslutter:

”Området får nu nyt liv igen – hvilket er det, som en storby er gjort af: Den bliver med at udvikle sig.”