
Om Laksegade Kvarteret
Laksegade var en gade, du gik forbi – nu er det et sted, du træder ind
Et nyt kapitel i hjertet af København.

Laksegade Kvarteret
Vi genskaber fortiden for at gøre plads til fremtiden
Målet er at skabe et signaturkvarter midt i byen: moderne kontorer og hospitality ovenpå, et nøje udvalgt mix af butikker og spisesteder i gadeplan, og offentlige forbindelser, der igen binder området sammen med København.
Alt er tænkt til at føles sammenhængende, indbydende og umiskendeligt Laksegade – klassisk arkitektur, restaurerede detaljer og ny energi imellem.
I mere end 150 år var Laksegade-området i centrum af København et lukket hjørne af byen, domineret af finansielle institutioner og stort set utilgængeligt for offentligheden.
Nu er et omfattende restaurerings- og udviklingsprojekt i gang med at forvandle dette historiske kvarter med 16 bygninger til et levende og inkluderende byrum.
Med rødder i flere århundreders historie og omgivet af ikoniske vartegn åbner projektet endnu en gang dørene til Laksegade – og inviterer både københavnere og besøgende til at opleve kvarterets særlige karakter.
Lige om hjørnet
Oplev kvarteret tage form
Ofte stillede spørgsmål
Der er i alt 16 bygninger i projektet og samlet 50.200 kvadratmeter. Herunder også et parkeringshus, P-hus Asylgade, der er åbent for alle.
Laksegade har heddet Laksegade i næsten 400 år og er en helt central gade i området. Derfor har vi valgt at kalde det nye område Laksegade Kvarteret.
Laksegade har været nabo til andre gader i området med maritime navne som Hummergade, Ulkegade, Størrestræde og Dybet. Navnene refererer til, at Kongens flåde lå her og søens folk boede i området, indtil de flyttede til Nyboder.
Kvarteret har i årevis været lukket og forbeholdt de tidligere bankers ansatte, og det er nu visionen at invitere københavnerne tilbage til bygningerne i og omkring Laksegade.
Der kommer butikker i stueetagen og kontorer på de øvrige etager. Vi håber også, at der kommer en restaurant, en cafe og et hotel – alt sammen noget, der kan bidrage til at give kvarteret nyt liv.
Ejendommene i Laksegade Kvarteret bliver sat i stand med respekt for de historiske bygningerdetaljer. Projektet er på linje med intentionerne i Lokalplan nr. 579, Laksegade Øst, vedtaget af Byrådet i 2019.
Kvarteret har i omkring 150 år fremstået lukket og utilgængeligt og bruges i dag ikke af københavnerne som en del af bymidten. Området skal i fremtiden blive en naturlig del af det centrale byområde.
Byggeriet er en transformation, hvor vi omdanner de 16 bygninger til et nyt kvarter. Det gør vi med stor respekt for de bevaringsværdige ejendomme, den høje arkitektoniske kvalitet og de historiske detaljer.
Opgaven er at føre det bedste fra de eksisterende bygninger videre til det nye kapitel. Fx fjerner vi glasfacaden på Bremerholm 33 for at føre bygningen tilbage den oprindelige bygningsprofil fra 1969.
Som ejer af en fredet bygning, har du ansvar for en del af vores fælles kulturarv, og vi er stolte af, at det er blevet vores opgave.
Kvarteret har i årevis været forbeholdt bankens ansatte, og det er nu vores fornemste opgave at invitere københavnerne tilbage til Laksegade Kvarteret. Det gør vi ved at bygge om i tæt samarbejde med arkitekterne, Teknik- og Miljøforvaltningen, Slots- og Kulturstyrelsen og flere andre samarbejdspartnere.
Vi har ansøgt om og fået byggetilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen for alle de fem fredede bygninger i kvarteret.
I samråd med COWI og Rådet for Bæredygtigt Byggeri har vi skræddersyet en model til transformationen af de unikke og fredede bygninger, hvor vi vil opnå DGNB Guld Flex for hele projektet.
Vi giver løbende opdateringer om tidsplaner, adgangsforhold og støjniveau, og både Thylander og NCC sikrer, at sikkerhed og tryghed i området prioriteres gennem hele projektet.









